Rapporten Dimensioner - i alt

Denne rapport viser en oversigt over, hvordan dimensioner er blevet brugt på poster i en periode vha. totale beløb. Rapporten giver et overblik over dimensionsoplysninger, som knyttes til en bestemt analyse vha. samlede beløb, der består af mange poster. Derfor medtager rapporten kun de poster med dimensioner eller dimensionskombinationer, der er inkluderet i den analyse, du har valgt.

Du kan bruge rapporten til at analysere, hvordan dimensioner er brugt til bestemte aktiviteter, og til at få et overordnet indtryk af, hvordan dimensioner anvendes i virksomheden. Hvis du vil have en mere detaljeret oversigt over brugen af dimensioner på bestemte poster, kan du bruge rapporten Dimensioner - detaljer.

Du kan angive, hvad der skal med i rapporten ved at udfylde felterne under fanen Indstillinger.

Indstillinger

Analysekode Her kan du angive koden for den analyse, som rapporten skal baseres på. Klik på AssistButton til højre, hvis du vil have vist de analysekoder, der er oprettet på analysekortet.

Medtag dimensioner: Her kan du angive de dimensioner, der skal med i rapporten.. Du kan kun vælge de dimensioner, der er inkluderet i den analyse, du vælger i feltet Analyse. Klik på AssistButton til højre, hvis du vil have vist de tilgængelige dimensioner.

Kolonneformatnavn: Her kan du vælge det kolonneformat, du vil bruge i rapporten. Klik på AssistButton til højre, hvis du vil have vist, hvilke kolonneformater du har oprettet.

Finansbudgetnavn: Feltet bruges, hvis du i feltet Kolonneformatnavn har angivet et kolonneformat, der indeholder budgettal. Her kan du vælge det budget, som rapporten baseres på.

Datofilter: Her kan du angive et filter, der afgrænser posterne efter dato. Du kan angive en bestemt dato eller et tidsinterval.

Udskriv tomme linjer: Marker afkrydsningsfeltet, hvis der ikke skal inkluderes dimensioner og dimensionsværdier med en saldo lig nul i rapporten.

Vis beløb i ekstra rapporteringsvaluta: Marker afkrydsningsfeltet, hvis rapporteringsbeløb skal vises i den ekstra rapporteringsvaluta.

Medtag poster: Giver mulighed for at vælge ”Begge typer”, ”Kun alm. poster” eller ”Kun efterposter”. Kræver at analysen ikke er komprimeret.

Ultimoposter: Giver mulighed for at vælge ”Medtag” eller ”Medtages ikke”. Kræver at analysen ikke er komprimeret og at ”Medtag poster” er sat til ”Begge typer” eller ”Kun efterposter”.

Klik på Udskriv for at udskrive rapporten. Klik på Vis udskrift, hvis du vil se rapporten, før den udskrives. Hvis du ikke vil udskrive rapporten, skal du klikke på Annuller for at lukke vinduet.