Åbn vinduet Serviceopsætning.

Angiver, hvordan programmet skal håndtere serviceartikler, serviceordrer, servicekontrakter, e-mail-advarsler og andre aspekter i serviceopsætningen.

Generelt

Brug oversigtspanelet Generelt til at administrere dine services. Du kan definere automatiske e-mail-advarsler i forbindelse med de svartider, du har angivet for dine serviceordrer. Du kan bruge servicezoner og ressourcekvalifikationer til at styre planlægning og flerdimensional fejlrapportering i forbindelse med serviceartikler. Du kan definere, om der skal tildeles én eller flere serviceartikler til en serviceordre, om bemærkninger kopieres fra en serviceordre til den tilsvarende serviceleverance og faktura osv.

Obligatoriske felter

Anvend oversigtspanelet Obligatoriske felter, så du lettere kan få de oplysninger, du skal bruge til dine servicetransaktioner, f.eks. serviceordrernes start- og slutdatoer, fejlårsagskoder og sælgere.

Standard

Med oversigtspanelet Standardindstillinger kan du angive standardoplysninger for din serviceafdeling eller organisation, som f.eks. standardsvartid, standardgaranti på arbejde og dele samt garantivarigheden af serviceartikler.

Kontrakter

Brug oversigtspanelet Kontrakter til at opsætte krav til dine kontrakter, du kan f.eks. definere, om årsagskoder er påkrævede ved annullering af en kontrakt. Du skal udfylde feltet Maks. dage for ordreoprettelse. Hvis du ikke gør det, sættes det maksimale antal dage til 0.

Nummerering

Brug oversigtspanelet Nummerering til at opsætte en nummerserie for forskellige typer servicedokumenter, herunder serviceartikler, serviceordrer, servicekontrakter, servicekontraktskabeloner og fejlfinding. Som hovedregel indtastes det næste tilgængelige nummer automatisk, medmindre du har opsat dit system til at tillade manuel nummerering for en bestemt nummerserie.

Tip

Se også