Åbn vinduet Salgsordrestatistik.

Vinduet Salgsordrestatistik vises, når du klikker på Ordre og derefter på Statistik i vinduet Salgsordre. Vinduet viser statistik for de relevante salgsordrer. Der er fem oversigtspaneler i vinduet Salgsordrestatistik: Generelt, Fakturering, Levering, Forudbetaling og Debitor. Oversigtspanelerne indeholder oplysninger om bl.a. mængde, beløb, moms, pris, avance og debitors kreditmaksimum.

Salgsordrestatistikken giver et hurtigt overblik over indholdet af den samlede salgsordre, oplysningerne i salgsordrelinjerne samt oplysninger i forbindelse med levering og fakturering.

Beløbene i vinduet Salgsordrestatistik vises i den valuta, som der er brugt på salgsdokumentet, medmindre andet er angivet.

Oversigtspanelerne Generelt, Fakturering og Levering

Felterne er de samme i oversigtspanelerne Generelt, Fakturering og Levering, men indholdet er forskelligt under de enkelte oversigtspaneler:

  • Oversigtspanelet Generelt indeholder oplysninger om hele salgsordren. Det totale antal er specificeret i feltet Antal på hver salgslinje.
  • Oversigtspanelet Fakturering indeholder oplysninger om de mængder, der skal faktureres. Det antal, der skal faktureres, er angivet i feltet Fakturer (antal) på hver salgslinje.
  • Oversigtspanelet Levering indeholder oplysninger om de varemængder, der skal leveres. Det antal, der skal faktureres, er angivet i feltet Lever (antal) på hver salgslinje.

Beløbet i feltet Total inkl. moms afrundes i henhold til indholdet i feltet Fakturaafrundingspræcision i tabellen Valuta for den relevante valuta. Programmet afrunder beløbene i felterne Beløb, Fakturarabatbeløb, Total og Moms, der udgør beløbet I alt inkl. moms. Beløbene i felterne Beløb, Kostbeløb (RV) og Avancebeløb (RV) afrundes i overensstemmelse med indholdet af feltet Afrundingspræcision i tabellen Valuta for den relevante valuta.

I oversigtspanelerne Generelt, Fakturering og Levering er der følgende oplysninger om hhv. den samlede salgsordre, den del af salgsordren, der skal faktureres, og den del af salgsordren, der skal leveres:

Beløb ekskl. moms

Feltet viser nettobeløbet for alle linjer i salgsordren. Beløbet indeholder linjerabatter, men hverken moms eller fakturarabat.

Fakturarabatbeløb

Feltet viser fakturarabatbeløbet for hele salgsordren. Hvis feltet Beregn fakturarabat i vinduet Salgsopsætning er markeret, blev rabatten beregnet automatisk. Rabatten beregnes eller, når du klikker på Handlinger, peger på Funktioner og derefter klikker på Beregn fakturarabat.

I alt ekskl. moms

Feltet viser det samlede beløb på salgsordren minus evt. fakturarabat og moms.

Momspct. eller Momsbeløb

Feltet viser det samlede momsbeløb, der er blevet beregnet på alle linjer i salgsordren.

I alt inkl. moms

Feltet viser det samlede beløb inkl. moms. I oversigtspanelet Fakturering er dette beløbet, der bogføres på debitors konto, hvis salgsordren bogføres som faktureret.

Salg (RV)

Feltet viser det samlede beløb fra feltet I alt inkl. moms omregnet til RV.

Oprindeligt avancebeløb (RV)

Feltet viser forskellen i RV mellem beløbene i felterne Beløb og Oprindeligt kostbeløb (RV) for salgsordren.

Justeret avancebeløb (RV)

Feltet viser forskellen (i RV) mellem beløbene i felterne Beløb og Justerede omkostninger (RV) for salgsordren. Hvis feltværdien er nul, betyder det, at der ikke var poster, der skulle beregnes, muligvis pga. datokomprimering.

Oprindelig avance i %

Feltet viser avancebeløbet udtrykt i procent af beløbet i feltet Beløb.

Justeret avance i %.

Feltet viser avancen justeret, så der tages højde for evt. ændringer i de oprindelige vareomkostninger. Avancen angives her som en procentdel af beløbet i feltet Beløb.

Antal

Feltet viser antallet af finanskonti, varer og/eller ressourcer på salgsordren. Hvis der fremkommer et afrundet beløb, fordi feltet Fakturaafrunding er markeret i tabellen Salgsopsætning, vil feltet Antal vise antallet af varer i salgsordren plus én.

Kolli

Feltet viser antal kolli på salgsordren.

Nettovægt

Feltet viser den samlede nettovægt af varerne på salgsordren.

Bruttovægt

Feltet viser den samlede bruttovægt af varerne på salgsordren.

Rumfang

Feltet viser det samlede rumfang af varerne på salgsordren.

Oprindeligt kostbeløb (RV)

Feltet viser den samlede kostpris i RV for finanskonti, varer og/eller ressourcer på salgsordren. Beløbet beregnes som (kostpris x antal) af de relevante varer eller ressourcer.

Justerede omkostninger (RV)

Feltet viser de samlede omkostninger i RV for varerne i salgsordren justeret, så der er taget højde for evt. ændringer i de oprindelige omkostninger for disse varer. Hvis feltværdien er 0, betyder det, at der ikke var poster, der skulle beregnes, muligvis pga. datokomprimering, eller fordi justeringen endnu ikke er kørt.

Overdækningsbeløb (RV)

Feltet viser forskellen mellem de oprindelige omkostninger og de samlede justerede omkostninger for varerne i salgsordren. Hvis feltværdien er nul, betyder det, at de oprindelige omkostninger og de justerede omkostninger er ens, eller at der ikke var poster, der skulle beregnes, muligvis pga. datokomprimering.

Oversigtspanelet Forudbetaling

Felterne i oversigtspanelet Forudbetalinger indeholder følgende oplysninger:

Forudbetalingsbeløb ekskl./inkl. moms

I dette felt vises det samlede forudbetalingsbeløb for ordren, alle linjer og alle forudbetalingsfakturaer. (Hvis feltet Priser inkl. moms i salgshovedet er markeret, er værdien i feltet inkl. moms. Hvis feltet Priser inkl. moms i salgshovedet ikke er markeret, er værdien i feltet ekskl. moms).

Momspct. eller Momsbeløb

I dette felt vises det samlede momsbeløb på forudbetalinger for alle linjer i ordren. (Momsprocenten er kun angivet i feltnavnet, hvis alle linjerne i ordren har samme momsprocent.)

Forudbetalingsbeløb ekskl./inkl. moms

I dette felt vises det samlede forudbetalingsbeløb for ordren, alle linjer og alle forudbetalingsfakturaer. (Hvis feltet Priser inkl. moms i salgshovedet er markeret, er værdien i feltet ekskl. moms. Hvis feltet Priser inkl. moms i salgshovedet ikke er markeret, er værdien i feltet inkl. moms).

Fakturabeløb for forudbetaling

I dette felt kan du se det samlede forudbetalingsbeløb, der er faktureret for ordren.

Fratrukket forudbetalingsbeløb

I dette felt kan du se det forudbetalingsbeløb, der er trukket fra de almindelige fakturaer, der er udstedt for ordren.

Forudbetalingsbeløb, der fratrækkes

I dette felt vises det forudbetalingsbeløb, der fratrækkes, hvis der udstedes en almindelig faktura for ordren.

Det forudbetalingsbeløb, der skal fratrækkes for hver linje = (Fakturabeløb for forudbetaling - Fratrukket forudbetalingsbeløb) x (Fakturer (antal) / Antal). Feltet indeholder summen af alle linjer.

Oversigtspanelet Debitor

Felterne i oversigtspanelet Debitor indeholder følgende oplysninger:

Saldo (RV)

I dette felt vises saldoen på debitorens konto.

Kreditmaksimum (RV)

Der er to felter med oplysninger om debitors kreditmaksimum. Det første felt viser kreditmaksimum i beløb for den debitor, salgsordren er oprettet for. Det andet felt viser den procentdel af kreditmaksimum, som debitoren har udnyttet.

Tip