Åbn vinduet Salgsstatistik.
Dette vindue vises, når du klikker på Relaterede oplysninger, peger på det relevante menupunkt (Tilbud, Faktura eller Kreditnota) og så klikker på Statistik fra et salgsdokument (f.eks. et tilbud, en faktura eller en kreditnota). I vinduet Salgstilbud skal du f.eks. klikke på Relaterede oplysninger, pege på Tilbud og så klikke på Statistik for at åbne vinduet Salgsstatistik. Vinduet viser statistik for de relevante salgslinjer.
Vinduet Salgsstatistik indeholder to oversigtspaneler: Generelt og Debitor. Oversigtspanelerne indeholder oplysninger om f.eks. antal, beløb, moms og debitors kreditmaksimum.
Vinduet Salgsstatistik giver en hurtig oversigt over indholdet af det samlede salgsdokument, oplysningerne i dokumentlinjerne og detaljer om de forskellige varer i salgsdokumentet. I salgsstatistikvinduet kan du også se de beløb, der bliver bogført, hvis du vælger at bogføre dokumentet.
På oversigtspanelet Generelt afrundes beløbet i feltet I alt inkl. moms i henhold til indholdet i feltet Fakturaafrundingspræcision i tabellen Valuta for den relevante valuta. Programmet afrunder herefter, om nødvendigt, beløbene i felterne Beløb, Fakturarabatbeløb, Total og Moms, der udgør det samlede beløb i feltet Total inkl. moms. Beløbene i felterne Beløb, Kostbeløb (RV) og Avancebeløb (RV) afrundes i overensstemmelse med indholdet af feltet Afrundingspræcision i tabellen Valuta for den relevante valuta.
Beløbene i oversigtspanelet Generelt vises i samme valuta, som der er brugt på salgsdokumentet, medmindre andet er angivet. Felterne i oversigtspanelet Generelt indeholder følgende oplysninger:
Beløb ekskl. moms | Nettobeløbet for alle linjer i salgsdokumentet. Beløbet indeholder linjerabatter, men hverken moms eller fakturarabat. |
Fakturarabatbeløb | Feltet viser fakturarabatbeløbet for hele salgsdokumentet. Hvis feltet Beregn fakturarabat er markeret i vinduet Salgsopsætning, blev rabatten beregnet automatisk. Ellers beregnes rabatten, når du klikker på Funktioner og derefter klikker på Beregn fakturarabat. |
I alt | Feltet indeholder det samlede beløb på salgsdokumentet minus evt. fakturarabatbeløb og moms. |
Momspct. eller Momsbeløb | Det samlede momsbeløb, der er beregnet for alle linjer i salgsdokumentet. |
I alt inkl. moms | Feltet indeholder det beløb inkl. moms, der vil blive bogført på debitors konto for alle linjer i salgsdokumentet, hvis dokumentet bogføres. Det er det beløb, kunden skylder for dette salgsdokument. (Hvis dokumentet er en kreditnota, er det det beløb, kreditor skylder dig). |
Salg (RV) | Dette felt viser tallet i feltet I alt omregnet til RV. |
Oprindeligt kostbeløb (RV) | Feltet viser det samlede beløb i RV af finanskontoposter, varer og/eller ressourcer i salgsdokumentet. Beløbet beregnes som (kostpris x mængde) af varerne eller ressourcerne. |
Justerede omkostninger (RV) | Feltet viser de samlede omkostninger i RV for varerne i salgsdokumentet justeret, så der er taget højde for evt. ændringer i de oprindelige omkostninger for disse varer. Hvis feltværdien er 0, betyder det, at der ikke var poster, der skulle beregnes, muligvis pga. datokomprimering, eller fordi justeringen endnu ikke er kørt. |
Overdækningsbeløb (RV) | Feltet viser forskellen mellem de oprindelige omkostninger og de samlede justerede omkostninger for varerne i salgsordren. Hvis feltværdien er nul, betyder det, at de oprindelige omkostninger og de justerede omkostninger er ens, eller at der ikke var poster, der skulle beregnes, muligvis pga. datokomprimering. |
Oprindeligt avancebeløb (RV) | Feltet viser forskellen i RV mellem beløbene i felterne Beløb og Kostbeløb (RV) for salgsdokumentet. |
Justeret avancebeløb (RV) | Feltet viser forskellen i RV mellem beløbene i felterne Beløb og Justerede omkostninger (RV) for salgsordren. Hvis feltværdien er nul, betyder det, at der ikke var poster, der skulle beregnes, muligvis pga. datokomprimering. |
Oprindelig avance i % | Feltet viser avancebeløbet udtrykt i procent af beløbet i feltet Beløb. |
Justeret avance i %. | Feltet viser avancen justeret, så der tages højde for evt. ændringer i de oprindelige vareomkostninger. Avancen angives her som en procentdel af beløbet i feltet Beløb. |
Antal | Antallet af finanskonti, varer og/eller ressourcer i salgsdokumentet. Hvis der fremkommer et afrundet beløb, fordi feltet Fakturaafrunding er markeret i vinduet Salgsopsætning, så indeholder feltet Antal antallet af varer i salgsdokumentet plus én. |
Kolli | Feltet viser antallet af kolli i salgsdokumentet. |
Nettovægt | Feltet viser den samlede nettovægt af varerne i salgsdokumentet. |
Bruttovægt | Feltet viser den samlede bruttovægt af varerne i salgsdokumentet. |
Rumfang | Feltet viser det samlede rumfang af varerne i salgsdokumentet. |
Felterne i oversigtspanelet Debitor indeholder følgende oplysninger:
Saldo (RV) | I dette felt vises saldoen i RV på debitorens konto. |
Kreditmaksimum (RV) | Der er to felter med oplysninger om debitors kreditmaksimum. Det første felt viser kreditmaksimum (i RV) for den debitor, som salgsdokumentet er oprettet for. Det andet felt viser den procentdel af kreditmaksimum, som debitoren har udnyttet. |
Tip |
---|
Se Arbejde med Microsoft Dynamics NAV for at få flere oplysninger om, hvordan du navigerer i brugergrænsefladen. Se Søg for at få yderligere oplysninger om søgning efter bestemte sider. |