Åbn vinduet Kopier produktionsforecast.
Gør det muligt at kopiere produktionsforecastdata fra et år eller vare til et andet år eller vare.
Brug kørslen Kopier produktionsforecast til følgende opgaver:
-
Udvid det aktuelle forecast ved at kopiere fra et år til det næste, fra en vare til en anden eller fra en lokation til en anden.
-
Kopier poster fra et forecast til et andet eller fra et eksisterende til et nyt.
Indstillinger
Produktionsforecast: Angiv navnet på det produktionsforecast, som du vil kopiere posterne til. Inden du kan vælge et produktionsforecastnavn, skal det være oprettet i vinduet Produktionsforecastnavne, som du åbner ved at klikke på feltet.
Varenr.: Angiv navnet på den vare, som du vil kopiere posterne til. Klik på feltet for at se de eksisterende varenumre.
Lokationskode: Hvis du vil angive et lokationsfilter for det produktionsforecast, som du kopierer poster til, skal du angive lokationskoden her. Klik på feltet for at se de eksisterende lokationskoder. Hvis du ikke udfylder feltet, anvender den nye post det lokationsfilter, der er knyttet til kildeposten, hvis et sådant findes.
Komponentforecast: Marker feltet, hvis posten vedrører en komponent. Marker det ikke, hvis posten er en salgsvare.
Flyt datoer med: Her kan du angive, hvordan datoerne på de poster, der kopieres, skal ændres. Hvis du f.eks. vil kopiere et forecast fra sidste uge til denne uge, skal du bruge datoformlen 1U (én uge).
Tip |
---|
Se Sådan foretages kørsler og Sådan angives filtre for at få flere oplysninger om, hvordan du arbejder med kørsler. Se Søg for at få yderligere oplysninger om søgning efter bestemte sider. |