Åbn vinduet Nulstil resultatopgørelse.

Overfører årets resultat til en konto i balancen og nulstiller resultatopgørelseskonti. Det gør du ved at oprette linjer i en kladde, som du derefter kan bogføre.

Ved kørslen behandles alle finansposter af typen Resultatopgørelse, og der oprettes poster, som tilbagefører balancerne. Hver post er totalen af alle finansposter i kontoen i regnskabsåret. Disse nye poster placeres i en kladde, hvor du skal angive en modkonto og en resultatkonto i balancen, inden du bogfører. Når du bogfører kladden, bliver der bogført en post på hver resultatopgørelseskonto, der får saldoen til at gå i nul, og samtidig overfører årets resultat til balancen.

Du skal selv bogføre kladden. Posterne bogføres ikke automatisk ved kørslen, undtagen når der bruges en ekstra rapporteringsvaluta. Når der bruges ekstra rapporteringsvaluta, bogfører kørslen posterne direkte til finansposterne.

Datoen på de linjer, som kørslen indsætter i kladden, vil altid være en ultimodato for regnskabsåret. Ultimodatoen er en fiktiv dato mellem den sidste dag i det gamle regnskabsår og den første i det nye. Fordelen ved at bogføre på ultimodatoen er, at du stadig har de korrekte saldi for de almindelig dage i regnskabsåret.

Kørslen Nulstil resultatopgørelse kan bruges flere gange. Du kan bogføre i et tidligere regnskabsår, også efter resultatopgørelseskontiene er nulstillet, hvis du udfører kørslen igen.

Vigtigt
Regnskabsåret skal være afsluttet, før kørslen kan sættes i gang.

Indstillinger

Felt Beskrivelse

Regnskabsårets slutdato

Angiv den sidste dato i det afsluttede regnskabsår. Feltet skal udfyldes. Denne dato bruges til at bestemme en ultimodato.

Finanskladdetype

Her kan skal du angive navnet på den finanskladdetype, posterne skal placeres i. Klik på feltet, hvis du vil have vist de eksisterende finanskladdetyper.

Finanskladdenavn

Her kan skal du angive navnet på den finanskladde, posterne skal placeres i. Klik på feltet, hvis du vil have vist de eksisterende finanskladdenavne.

Bilagsnr.

Hvis du har udfyldt felterne Finanskladdetype og Finanskladdenavn, udfyldes dette felt automatisk under kørslen med det næste ledige nummer fra Nummerserie til kladdenavnet. Du kan også udfylde feltet manuelt.

Resultatkonto

Indtast den konto, hvor resultatposter placeres i. Marker feltet for at vælge kontoen.

Nulstil pr.

Her kan du skrive den tekst, posterne skal forsynes med. Som standard foreslås Nulstil resultatopgørelse.

Konc.virksomhedskode

Marker, hvis der skal oprettes en post for hver Konc.virksomhedskode.

Dimensioner

Hvis der skal oprettes en post for hver dimension, der anvendes i finanskontoen, skal du klikke på feltet og vælge koder for dimensionerne.

Lagerperioden er lukket

Dette felt angiver, at lagerperioder med slutdatoer, der ligger samtidig eller senere end den sidste dato for regnskabsperioden, er lukkede.

Hvis du ikke vil lukke efter koncernvirksomheder eller dimensioner, oprettes der kun en post for hver konto.

Tip

Se også