Åbn vinduet Foreslå salgspris på kladde.
Opretter forslag til ændring af de godkendte varepriser i tabellen Salgspris på grundlag af de eksisterende priser i tabellen. Når kørslen er afsluttet, kan du se resultatet i vinduet Salgspriskladde. Du kan også aktivere kørslen Foreslå varepris på kladde for at oprette forslag til nye priser.
Du kan bruge kørslen på to måder: Du kan opdatere salgsprisen med en justeringsfaktor, eller du kan kopiere en salgsprisaftale til en anden debitor eller debitorprisgruppe.
Kørslen betyder kun, at der udformes forslag, ikke, at ændringerne bliver gennemført. Hvis du er tilfreds med forslagene og vil implementere dem, dvs. lægge dem ind i tabellen Salgspris, kan du bruge kørslen Implementer prisændring. Kørslen findes under menuen Handling, Funktion i vinduet Salgspriskladde.
Bemærk |
---|
Hvis du kun vil opdatere prisaftaler baseret på Ganges med, skal du ikke udfylde oversigtspanelet Salgspriser. |
Indstillinger
Brug oversigtspanelet Indstillinger til at angive, hvem salgspriserne skal knyttes til og under hvilke betingelser.
Salgstype: Her kan du angive den salgstype, som salgsprisaftalen skal kopieres til. Klik på feltet for at få vist de eksisterende salgstyper.
Salgskode: Angiv koden for den salgstype, som salgspriserne kopieres til. Klik på feltet for at få vist de eksisterende salgskoder.
Enhed: Her kan du angive den enhedskode, der skal bruges til at angive de nye priser. Klik på feltet for at se de eksisterende måleenhedskoder.
Valutakode: Angiv, hvilken valuta de nye priser skal være i. Klik på feltet for at se de eksisterende valutakoder.
Startdato: Angiv den dato, hvor prisændringerne skal træde i kraft.
Slutdato: Angiv den dato, som prisændringerne er gyldige til.
Kun priser over: Her kan du angive den laveste salgspris, der ændres. Kun priser, der er højere end dette beløb, kan ændres. Hvis prisen er lavere eller lig med dette beløb, oprettes der en linje til den i vinduet Salgspriskladde, men med samme salgspris som i tabellen Salgspris.
Ganges med: Angiv den faktor, som prisen på varekortet skal ganges med, f.eks. 1,2.
Afrundingsmetode: Angiv en afrundingskode, der skal bruges til at angive nye priser. Klik på feltet for at se de eksisterende afrundingsmetoder.
Opret nye priser: Marker afkrydsningsfeltet, hvis der ved kørslen skal oprettes nye prisforslag, f.eks. en ny kombination af valuta, salgskode og tidsangivelse. Du skal ikke markere feltet, hvis du kun vil justere eksisterende salgspriser.
Tip |
---|
Se Sådan foretages kørsler og Sådan angives filtre for at få flere oplysninger om, hvordan du arbejder med kørsler. Se Søg for at få yderligere oplysninger om søgning efter bestemte sider. |