Åbn vinduet Beregn lagerværdi.

Beregner lagerværdien for den dato, som du har angivet i formularen Bogføringsdato.

Da beregningen af lagerværdien kan være ret tidskrævende, kan det ikke anbefales at annullere beregningen, fordi en betingelse ikke er opfyldt. For at forhindre situationen i at opstå, kan der anvendes en kontrolrapport Beregn lagerværdi - kontrol, der kontrollerer forudsætningerne for lagerværdiberegningen.

Når kørslen Beregn lagerværdi er udført, og før du faktisk bogfører ændringer i lagerværdien, kan du udskrive en kontrolrapport, som viser kladdelinjerne.

Bemærk
Det er kun muligt at regulere værdien i starten eller slutningen af en gennemsnitlig omkostningsperiode for de varer, der bruger omkostningsmetoden Gennemsnit. Du kan kun udføre kørslen Beregn lagerværdi for en vare med denne omkostningsmetode, hvis den har en dato, der ligger i starten eller slutningen af den gennemsnitlige omkostningsperiode.

Indstillinger

Bogføringsdato: I dette felt kan du angive bogføringsdatoen for kørslen. Arbejdsdatoen indsættes automatisk i dette felt, men du kan ændre den.

Bilagsnr.: I dette felt kan du angive, hvilket bilagsnummer der skal indsættes i feltet Bilagsnr. på de kladdelinjer, der oprettes af kørslen. Det næste nummer fra nummerserien indsættes automatisk på kladdenavnet, men det kan ændres.

Beregn pr.: I dette felt kan du vælge om du vil opsummere lagerværdien pr. varepost eller pr. vare.

Hvis du vælger Vare, kan du vælge følgende yderligere indstillinger:

Pr. lokation: Marker afkrydsningsfeltet, hvis linjerne skal grupperes efter lokation.

Pr. variant: Marker afkrydsningsfeltet, hvis linjerne skal grupperes efter variant.

Opdater standardkostpris: Marker afkrydsningsfeltet, hvis programmet automatisk skal opdatere standardkostprisen på varekortet. Hvis varen er på lager på bogføringsdatoen for reguleringen, oprettes der en reguleringskladdelinje. Standardkostprisen på varekortet opdateres, når reguleringskladdelinjen bogføres. Hvis varen ikke er på lager på bogføringsdatoen, opdateres standardkostprisen på varekortet med det samme.

Beregningsgrundlag: I dette felt kan du angive, hvordan værdireguleringskladden skal foreslå en ny værdi for feltet Kostpris (reguleret).

Vælg mellem:

  • <Tomt>: Værdireguleringskladden vil foreslå samme værdi som i feltet Kostpris (beregnet).
  • Sidste købspris Værdireguleringskladden beregner værdien i feltet ud fra den sidste købspris på lagervarekortet eller varekortet.
  • Kostpris (standard) - Struktur: Værdireguleringskladden beregner værdien i feltet ud fra styklisten.
  • Kostpris (standard) - Produktion: Værdireguleringskladden beregner værdien i feltet ud fra produktionsstyklisten.
Tip