Åbn vinduet Kopier salgsdokument.

Opretter et nyt salgsdokument.

Først skal du oprette et nyt salgsdokument (tilbud, ordre, faktura eller kreditnota), der har et bilagsnummer. Du kan så bruge kørslen til at få udfyldt salgsdokumentet.

Angiv i kørslen, hvilket salgsdokument du vil kopiere oplysninger fra. Du kan vælge at kopiere hele dokumentet eller kun dokumentlinjerne. Hvis du kun kopierer dokumentlinjerne, tilføjes disse linjer automatisk til de linjer, du eventuelt allerede har lavet i det salgsdokument, du er ved at oprette.

Hvis du for eksempel sælger varer til en kunde hver måned, kan du automatisk få udfyldt salgshovedet på en faktura med kundens data.

Værdien i nogle felter på linjerne er afhængige af, hvad du indtaster i hovedet. F.eks. hvis værdierne i beløbsfelterne afhænger af rabatter, som du har angivet for kunden og i hovedet. Hvis du vælger ikke at inkludere hovedet, når du kopierer dokumenter, skal du derfor genberegne linjerne, så værdierne i linjerne svarer til, hvad du har indtastet i hovedet. Når du kopierer bogførte salgsleverancer og bogførte returkvitteringer, skal du altid genberegne linjerne.

Når der kopieres fra bogførte fakturaer eller bogføre kreditnotaer, kopieres relevante fakturarabatter og linjerabatter fra den oprindelige dokumentlinje til den nye dokumentlinje. Vær dog opmærksom på, at hvis Beregn fakturarabat aktiveres i salg og tilgodehavender, beregnes fakturarabatten igen, når du bogfører den nye dokumentlinje. Det kan derfor være, at Linjebeløb (RV) for den nye linje er forskellig fra Linjebeløb (RV) for den oprindelige dokumentlinje, alt efter den nye beregning af fakturarabatten.

Hvis det er relevant, kopieres varesporingsoplysninger fra det oprindelige dokument til det nye dokument, men kun hvor det oprindelige dokument og det nye dokument har modsatrettede lagerbevægelser. Det betyder f.eks., at det oprindelige dokument repræsenterer en lagerforøgelse, mens det nye dokument repræsenterer en lagernedgang eller omvendt.

Bemærk
Hvis en del af antallet på den oprindelige linje allerede er returneret, oprettes der en ny linje, men kun med det antal, som endnu ikke er returneret. Hvis hele antallet allerede er returneret, oprettes der ikke en ny dokumentlinje.

Kopiere bogførte leverancer eller bogførte returvaremodtagelser

Hvis beløbstilbageførsel er obligatorisk, og du kopierer en bogført leverancer eller modtagelse, oprettes der én dokumentlinje pr. varepost. Hvis der f.eks. er bogført en leverance med et Lever (antal) på 2 og et Fakturer (antal) på 1, oprettes der to vareposter - en til den fakturerede vare og en til den vare, der ikke er faktureret. Hvis du kopierer denne bogførte leverance til et nyt dokument, oprettes der to ny dokumentlinjer - en til hver varepost.

Når der kopieres bogførte leverancer med beløbstilbageførsel, oprettes der nye bilagslinjer, hvor de varepostnumre, der svarer til de oprindelige linjer, er angivet i felterne Udlign fra-vare eller Udlign til-vare. Det sikrer, at beløbet fra den oprindelige bilagslinje overføres til den nye bilagslinje.

Kostprisen til den nye linje beregnes vha. lagerværdien på den kopierede leverancelinje, som hentes fra den tilhørende varepost.

Kopiere bogførte fakturaer eller bogførte kreditnotaer

Når der kopieres bogførte salgsfakturaer med beløbstilbageførsel, oprettes de nye bilagslinjer med de varepostnumre, der svarer til de oprindelige bilagslinjer, i felterne Udlign fra-vare eller Udlign til-vare. Det sikrer, at beløbet fra den oprindelige bilagslinje overføres til den nye bilagslinje.

Hvis en bogført faktura eller kreditnota er knyttet til mere end én leverance- eller modtagelseslinje, og der bruges obligatorisk beløbstilbageførsel, oprettes der én ny bilagslinje pr. leverance- eller modtagelseslinje.

Du kan angive, hvordan kørslen skal udføres ved at udfylde felterne i oversigtspanelet Indstillinger. Benyt følgende fremgangsmåde, når du udfylder felterne:

Oversigtspanelet Indstillinger

Bilagstype: Klik på feltet, og vælg den bilagstype, du vil kopiere fra.

Bilagsnr.: Klik på feltet, og vælg det bilagsnummer, du vil kopiere fra. Oplysningerne i feltet Bilagstype angiver, hvilke bilagsnumre du kan vælge mellem.

Kundenummer: Feltet udfyldes automatisk vha. oplysningerne i felterne Bilagsnummer og Bilagstype.

Kundenavn: Feltet udfyldes automatisk vha. oplysningerne i felterne Bilagsnummer og Bilagstype.

Inkluder hoved: Marker afkrydsningsfeltet, hvis oplysningerne fra det dokumenthoved, du er ved at kopiere, skal kopieres automatisk til det dokument, du er ved at oprette. Dokumentlinjerne bliver kopieret, uanset om afkrydsningsfeltet er markeret eller ej. Hvis du kopierer rekvisitioner, og feltet Bogføringsdato er tomt i det nye dokument, bruges arbejdsdatoen som bogføringsdato for det nye dokument.

Genberegn linjer: Marker dette afkrydsningsfelt, hvis du vil have kørslen til at beregne og indsætte linjer i det salgsdokument, du er ved at oprette. Kørslen indsætter linjerne fra det dokument, du kopierer fra til det nye dokument. Kørslen bevarer varenumre og varebeholdning, men beregner beløbene på linjerne baseret på kundeoplysningerne på det nye dokumenthoved. På den måde tager kørslen højde for varepriser og rabatter, der er specielt knyttet til kunden på det nye hoved.

Klik på OK for at starte kørslen. Hvis du ikke vil benytte kørslen, skal du klikke på Annuller for at lukke vinduet.

Bemærk
Der kopieres ikke varesporingslinjer i kørslen. Dem skal du kopiere manuelt.

Tip