Åbn vinduet Bogfør lagerregulering.

Registrerer ændringen i antal og værdi for lageret i vareposterne og værdiposterne, når du bogfører lagertransaktioner som f.eks. salgsleverancer eller købsfakturaer.

Medmindre du har markeret afkrydsningsfeltet Aut.lagerværdibogføring i vinduet Lageropsætning, registreres kostpriser ikke dynamisk i regnskabet, og vareforbrug beregnes ikke i forbindelse med et salg. Derfor skal du bogføre manuelt ved at udføre kørslen Bogfør lagerregulering for at opdatere regnskabet og eventuelt udskrive en rapport over de værdiposter, der er bogført.

Kørslen bruger værdiposterne som udgangspunkt. For at beregne værdien til bogføring bruger den differencen mellem feltet Kostbeløb (faktisk) og feltet Bogført kostværdi i værdiposterne. Hvis du har markeret afkrydsningsfeltet Bogf. af forventet kostpris i vinduet Lageropsætning, posterer kørslen også forskellen mellem feltet Kostbeløb (forventet) og feltet Bogført forv. kostpris (EV) til melllemregningskonti i regnskabet.

Bemærk
Hvis du ikke har markeret afkrydsningsfeltet Bogf. af forventet kostpris i vinduet Lageropsætning, viser den sidste sektion i rapporten de værdiposter, der er sprunget over, fordi de repræsenterer forventede omkostninger.

Bemærk
Hvis der opstår en fejl, som omfatter dimensioner eller opsætning af dimensioner, tilsidesætter batchjobbet fejlen og bogfører værdien i finansregnskabet med dimensionerne af værdiposten.

Hvis du vil sikre, at der ikke opstår fejl under en kørsel, kan du køre rapporten Bogfør lageromkostning - kontrol for at se alle de fejl, der kan opstå. Du kan derefter rette fejlene og udføre kørslen Bogfør lagerregulering, som derefter behandler alle poster. Du kan finde flere oplysninger i Bogfør lageromkostning - kontrol.

Vigtigt
Før du udfører denne kørsel, bør du udføre kørslen Juster kostpris - vareposter. Dette sikrer, at de kostpriser, der bogføres i finansregnskabet, er opdateret, når du har udført kørslen.

Indstillinger

Indstilling Beskrivelse

Bogføringsmetode

Ved kørslen kan lagerværdien bogføres i finansregnskabet pr. varebogføringsgruppe eller pr. bogført post. Hvis du bogfører pr. post, får du en detaljeret specifikation af lagerets indflydelse på finansregnskabet, men du får også et stort antal finansposter. Hvis du bogfører pr. bogføringsgruppe, opretter kørslen en post i finansregnskabet pr. bogføringsdato pr. bogføringsgruppekombination. Det betyder, at der oprettes en finanspost for hver kombination af bogføringsdato, generel virksomhedsbogføringsgruppe, generel produktbogføringsgruppe, varebogføringsgruppe og lokationskode. Desuden opretter kørslen separate finansposter for omkostninger med forskellige fortegn.

Bilagsnr.

I dette felt kan du angive et bilagsnummer, hvis du har markeret indstillingen Pr. varebogføringsgruppe. Bilagsnummeret vil fremgå af de bogførte poster.

Bogføre

Markér dette felt, hvis batchjobbet skal bogføre til finanskontiene automatisk. Hvis du vælger ikke at bogføre lagerreguleringen, udskrives der kun en kontrolrapport, som viser de værdier, der kan bogføres i finansregnskabet, og rapporten indeholder teksten: Kontroludskrift (er ikke bogført).

Tip

Se også