Intercompany-bogføringer er udviklet til de brugere, som styrer mere end én juridisk forretningsenhed, og som har oprettet flere virksomheder for at adskille regnskabsfunktionerne for hver af disse enheder. Denne brede beskrivelse gælder for mange brugere, især dem, som opererer på internationale markeder eller områder med meget forskelligartede forretningskulturer og regler og love.

Organisationen består muligvis af flere virksomheder, men har måske ikke det tilsvarende antal regnskabs- og administrationsgrupper. Med Intercompany-bogføringer kan du gøre forretningsgange og transaktioner mellem alle disse enheder lettere og mere strømlinede.

Når du har implementeret Intercompany-bogføringer, vil det være lige så nemt at handle med datterselskaber og interne partnerorganisationer som med de eksterne leverandører og kunder. Du angiver kun oplysninger om intercompany-transaktioner én gang i de relevante bilag. Du kan bruge de funktioner, du allerede kender, f.eks. likviditetsstyring. Tilknytningsfunktioner i kontoplanerne og dimensioner er med til at sikre, at oplysningerne vises de rigtige steder.

Der er fire overordnede formål med Intercompany-bogføringer:

Strømlining af afviklingen af forretningsaktiviteter

Med Intercompany-bogføringer kan du distribuere salgs- og købsbilagene og finansposter til alle satellitkontorer, salgskontorer eller datterselskaber direkte i programmet. Du sparer tid og øger effektiviteten i hele organisationen, idet du fjerner overflødig dataangivelse og afsendelse, modtagelse, udskrivning og arkivering af salgs- og købsbilagene på papir.

Du har den fulde kontrol over alle transaktionsbilag. Du kan f.eks. afvise et bilag, der er sendt til dig, og på denne måde tilbageføre forkerte bogføringer. Eller når du foretager et køb fra en partner eller et datterselskab, kan du opdatere købsordren, så længe den sælgende virksomhed ikke har afsendt nogen varer.

Når du angiver en transaktion, skal du ikke angive kontiene for et individuelt sæt af profiler, men blot oplyse partnervirksomhedens id. Der oprettes finanslinjer i Intercompany-bogføringer, som resulterer - så snart de er blevet bogført - i afstemning af profilerne i de to virksomheder, der er involveret i en transaktion. I Likviditet tildeler du en intercompany-partnerkode til alle kunder og leverandører. Fra det øjeblik af vil alle de ordrer og fakturaer, der oprettes på baggrund af transaktioner med disse virksomheder, resultere i tilsvarende bilag i partnervirksomheden, som igen resulterer i korrekt afstemning af kontiene.

Funktionen Intercompany-bogføringer fokuserer på understøttelse af intercompany-transaktioner med salgs- og købsbilag og med finanslinjer. I dette modul gør Intercompany-bogføringer det muligt med intercompany-transaktioner mellem flere Microsoft Dynamics NAV-databaser. f.eks. i forskellige lande såvel som flere valutaer, forskellige kontoplaner, forskellige dimensioner og forskellige varenumre.

I Intercompany-bogføringer bruges der en række poster og bilag ved intercompany-transaktioner:

  • Finansposter
  • Købs- og salgsordrer
  • Købs- og salgsfakturaer
  • Kreditnotaer
  • Returvareordrer

Når du konfigurerer Intercompany-bogføringer, opretter du en liste over intercompany-partnere, kaldet IC-partnere, og en intercompany-kontoplan. Hvis du følger disse trin, kan du udføre intercompany-finanskladdetransaktioner. Du opretter dimensioner separat, hvis der er behov for det. Bemærk, at finanskladden alene ikke omfatter valutafunktioner, men konverterer alle beløb med den gældende kurs til lokal valuta.

Når du har oprettet forretningspartnere som debitorer og kreditorer i systemet og tildelt dem Intercompany-partnerkoder, er det muligt at udveksle IC-købs- og salgsbilag, herunder varer og varegebyrer. Funktionen Tilgodehavender og skyldige beløb omfatter muligheden for at håndtere forskellige valutaer; IC-transaktioner kan udføres i en hvilken som helst valuta.

Når du udnytter funktionerne i Intercompany-bogføringer, kan individuelle transaktioner blive til elementer i en enkelt, fuldt tilsluttet regnskabsproces med et komplet revisionsspor af forretningsaktiviteter mellem partneren og datterselskaber.

Se også