Angiver de finanskladdetyper, der er blevet oprettet. Hvis du vil oprette nye, kan du gøre det her.

De forskellige kladdetyper giver dig mulighed for at arbejde med de kladder, der er beregnet til bestemte formål. Det vil sige, at felterne i hver kladdetype er netop dem, der skal bruges til en bestemt funktionalitet i programmet. Det er f.eks. ikke helt de samme felter, du skal bruge, når du bogfører en salgsfaktura, som når du bogfører en udbetaling.

På en kladdetype kan du desuden vælge at få udskrevet en bestemt kontrolrapport og bogføringsrapport ved hjælp af funktionerne Bogfør og udskriv og Kontroller.

Ved hjælp af feltet Kildespor kan du indsætte en kode på kladdetypen, som bliver kopieret ud på alle kladdelinjer, der er oprettet i kladdetypen. Koden indsættes også i posterne, når de bogføres. På den måde er det altid muligt at se, hvor en post er bogført fra.

Hvis du vil oprette en kladdetype, skal du klikke på Indsæt ny i menuen Rediger og derefter udfylde felterne i tabellen.

Der er oprettet forskellige standardfinanskladdetyper som menupunkter i modulerne Finans, Salg, Køb og Anlæg. Disse kladdetyper dækker de mest almindelige rutiner, og de kan alle bruges til at bogføre poster på finans-, debitor-, kreditor- og anlægskonti. Kladdetyperne vises ikke i tabellen Finanskladdetype, før du har åbnet selve kladderne.

I modulet Finans findes menupunktet Kassekladde.

I modulet Salg er der to kladder: Salgskladde og Indbetalingskladde. De er beregnet til at oprette salgsfakturaer og registrere indbetalinger fra debitorer. Hvis du har adgang til salgsdokument som f.eks. fakturaer, vil du normalt bruge dem i stedet for salgskladder.

I modulet Køb er der to kladder: Købskladde og Udbetalingskladde. Her finder du de felter og funktioner, der kræves for at oprette købsfakturaer og registrere udbetalinger til kreditorer. Hvis du har adgang til købsdokumentet som f.eks. fakturaer, vil du normalt bruge dem i stedet for købskladder.

Anlægsmodulet indeholder flere slags kladder. Anlægskassekladden er en kassekladde, der er integreret med finansmodulet. Det er beregnet til bogføring af transaktioner som anskaffelse og afskrivning.

Under hvert af disse moduler findes der desuden en finansgentagelseskladde under Periodiske aktiviteter. Gentagelseskladden vises i et særligt vindue med felter, hvor du kan definere gentagelsesinterval m.m. og allokere beløb ved hjælp af tabellen Allokering. Når du bruger en gentagelseskladde, kan du bogføre de samme oplysninger så ofte du vil, og du behøver kun at indtaste dem én gang. Herefter behøver du kun at klikke på knappen Bogføring og derefter på Bogfør, hver gang posterne i gentagelseskladden skal bogføres.

Du kan oprette flere kladdenavne. Det vil sige, du kan få flere kladder vist i det samme vindue, men med hvert sit navn. Dette kan være nyttigt, f.eks. hvis hver bruger skal anvende sin egen kladde.

Se også