Tabellen Bankkontoudtog PM

Liste over felter i tabellen

Tabellen Bankkontoudtog PM bruges når du ønsker at indlæse kontoudtog udlæst fra bankens online-system. Efter indlæsning vil du kunne se kontoudtoget i programmet. På baggrund af kontoudtoget kan du afstemme din bankkonto og udligne debitorer. Det er muligt at hente filer via API fra Banken til automatisk udligning, eller filer kan indlæses manuelt fra mappe.

Eksempel

I bankens online-system udlæses et kontoudtog automastisk. Fil indlæses automatisk via API løsningen, i programmet ved hjælp af funktionen Indlæs kontoudtog. Efter indlæsning vil posteringer have forskellig status. Alle der er Uafklaret skal behandles før bogføring. Samtidig med at filen indlæses gemmes der en kopi i en mappe. Bemærk: For at få gemt en kopi af filen skal der opsættes en sti til mappe på bankkortet der ligger under stien Økonomistyring\ Opsætning\ Betalingsformidling\ Bank.

Typisk kan man ved hjælp af funktionen Kontoudtog - Finanskladde bogføre renter og gebyrer. Når Finanskladden forlades vil programmet automatisk søge efter nye bankposter og afstemme dem med kontoudtoget.

Efterfølgende kan man ved hjælp af funktionen Kontoudtog - Indbetalingskladde bogføre indbetalinger der automatisk fandt tilhørende åbne debitorposter. Ligger der linjer der vedrører indbetalinger som er manuelle indbetalinger, der ikke kan udlignes, kan der sætte en markering i feltet Manuel deb. håndtering. Når du så efterfølgende vælger knappen Funktion og punktet Opret kladdelinier, overføres linjerne til Indbetalingskladden, til manuel håndtering.

Bemærk; at hvis der er en lille udligningsdifference kan man når alle andre linjer er håndteret, få overført differencen til kladde, dette gør du ved at vælge knappen Funktion og punktet Overføre differencer til finanskladde. Vælg knappen Udlign. Find posten og sæt en markering i feltet. Evt. vælg funktionen Afstem kontoudtog.  

Eventuelle øvrige poster der stadig ikke er afstemt med bankposter skal manuelt bogføres før kontoudtoget kan bogføres.

Bemærk:

Hvis man vedligeholder tabellerne Bankkontoafstemningsregel og Debitor udligningsregel kan antallet af manuelle posteringer mindskes.