Angiver afrundingsreglerne, der skal bruges, hvis du bruger Microsoft Dynamics NAV til at regulere eller foreslå varepriser eller standardomkostningsændringer.

Hvis du regulerer varepriser, så afrunder programmet varepriserne, når du udfører kørslerne Foreslå varepris på kladde og Foreslå salgspris på kladde.

Hvis du regulerer standardomkostningerne, så afrunder programmet omkostningerne, når du udfører kørslerne Foreslå kostpris (standard) og Foreslå arb.ctr./prd.res.kostp.

Angiv en kode med oplysninger om de enkelte afrundingsmetoder for varepriserne og standardomkostningerne. Derefter kan du indtaste koden i feltet Afrundingsmetode i vinduet til kørslerne af salgspriser eller standardomkostninger. Når du derefter aktiverer kørslen, bliver de oplysninger, som koden repræsenterer, brugt til at afrunde varepriserne.

Kun ved salgspriser:

Når du kører en af kørslerne Foreslå varepris på kladde eller Foreslå salgspris på kladde, anvendes de valutaspecifikke afrundingsregler, du har angivet i tabellen Valuta også til de foreslåede priser, hvis disse priser er i fremmed valuta. Den valutaspecifikke afrunding træder i kraft på grundlag af den afrundingsmetode, der er beskrevet ovenfor.

Se også