Angiver oplysninger om Intrastat-rapportering. Alle virksomheder i EU skal rapportere deres handel med andre EU-lande.

Du kan bruge vinduet Intrastatkladde til denne rapportering. Du kan enten selv indsætte posterne i vinduet, eller du kan få dem indlæst automatisk ved at klikke på Handling, Hent poster i en Intrastatkladde. Derefter indlæses kun poster fra tabellen Varepost. Hvis du har nogle finansposter, der skal med i Intrastatrapporteringen, f.eks. køb af kontorudstyr til eget brug fra et andet EU-land/område, skal du selv indtaste disse poster.

For at vareposterne skal indeholde de relevante oplysninger, når de indlæses på Intrastatkladdelinjen, skal du have indtastet oplysningerne i følgende tabeller:

Land/område

Varekode

Transportmåde

Transaktionsart.

Disse tabeller skal udfyldes, før du begynder at bogføre.

Før du kan bruge vinduet Intrastatkladde, skal du beslutte, hvilken Intrastatkladde, du vil anvende. Du kan gøre dette i vinduerne Intrastatkladdenavne og Intrastatkladdetyper.

I vinduet Intrastatkladder kan du oprette flere typer Intrastatkladder, hvis du har brug for flere forskellige formularer. Da Intrastat rapporteres månedsvis, kan du bruge 12 Intrastatkladder af samme type. Du kan redigere navnene på disse 12 kladder i vinduet Intrastatkladdenavne. Oplysningerne til selve rapporteringen af Intrastat indtastes i vinduet Intrastatkladde.

Du behøver ikke at gemme kladderne, da du kan slette linjerne og så bruge kladden igen den næste måned. Det bedste er dog at lave en kladde for hver måned.

Du skal oprette et navn til kladdetypen, en beskrivelse af typen samt vælge kontrolliste og formular-id i vinduet Intrastatkladdetype.

Du skal oprette mindst én kladdetype, hvis du skal rapportere til Intrastat.

Se også