Feltet Undlad dimensionsbogføring

Tabellen Finanskonto

I dette felt kan du angive om bogføring af dimensioner skal undlades på finanskontoen.

Hvis du sætter at hak i feltet vil programmet udelade bogføring af alle lokale dimensioner.

Undtagelser fra udeladelse af dimensionskontering:

DELREGNSKAB dimensionen medtages, såfremt ’Import SKS Delregnskab’ er slået til på ØDUP integrationsopsætningen.

FORMÅL dimensionen medtages såfremt ’Import CØSA formålskontoplan’ er slået til på ØDUP integrationsopsætningen og kontotype er lig med Resultatopgørelse. Dvs. at på konti med kontotypen lig med Balance medtages FORMÅLS dimensionen ikke.

Hvis både ”Import af delregnskab” og ”Import af Formål” er opsat, så er det kun delregnskabsdimensionen, der bliver bogført på kontoen. Alle andre dimensioner vil blive udeladt.

Hvis hverken ”Import af delregnskab” og ”Import af Formål” er opsat, så vil ingen dimensioner blive bogført på kontoen.

Bemærk at ’Undlad dimensionsbogføring’ overstyrer en eventuel opsætning af ’ ’Tvungen kode’ på standard dimensionsopsætningen for samme finanskonto.

Hvis du ikke sætter et hak i feltet vil alle dimensioner blive bogført på kontoen.