Rapporten Lav kred.-betalingsforslag PM

Denne kørsel gennemgår kreditorposter for åbne forfaldne poster og danner på dette grundlag et betalingsforslag, som linier i en udbetalingskladde. Før kørslen sættes i gang, skal man angive en sidste betalingsdato, hvis man ikke har valgt at opsætte denne som en datoformel på Betalingsforslag-opsætning.

Hvis der på kreditorkortet er markeret Undlad Kreditnota medtages kreditnotaer ikke i betalingsforslaget.

 

Der medtages kun kreditorposter, der ikke er markeret med Afvent.

 

Bemærk

Når kørslen er færdig, kan du rette i de foreslåede betalingsposter i udbetalingskladden, og du skal selv tilføje linier i betalingskladden med modposterne til betalingerne. Kørslen udfylder enten felterne Udlign.type og Udlign.nr. eller feltet Udlignings-ID på linierne. På denne måde udlignes de betalte kreditorposter automatisk ved bogføring af udbetalingskladden.

 

Du kan bestemme, hvad der skal med i kørslen, ved at sætte filtre. Du kan sætte flere felter på fanebladet ved at klikke på feltet Felt og dernæst på AssistButton til højre i feltet. Du kan også bestemme, hvordan kørslen skal udføres ved at udfylde felterne på fanebladene.

Udfyld felterne sådan:

 

Kred./betalingsoplysning

Betalingsgruppekode: Skriv koden på de betalingsgrupper, du ønsker at lave betalingsforslag for. Tryk F6 i filterkolonnen for at få en oversigt over de betalingsgrupper der findes. Ønskes alle kreditorer gennemløbet uagtet hvilken betalingsgruppe, de måtte være tilknyttet efterlades dette filter blankt.

 

Betalingsmetode:

Kode: Ønsker du kun at gennemføre betalinger for en eller flere betalingsmetoder kan disse vælges her. Klik på AssistButton for at se de muligheder der er.

 

Du kan bruge AssistButton nederst til venstre i vinduet for at få vist en oversigt over resultatet af de filtre, du har defineret for tabellen.

Manuelle betalinger

Afgrænsning på betalingsmetode kan anvendes ved manuelle betalinger så disse hentes for sig. Hvis der er behov for at alle manuelle betalinger hæves fra samme modkonto uafhængigt af opsætningen i Modkonti, så anbefales det at oprette en kladde til manuelle betalinger og angive Modkonto i Finanskladdenavn. Husk, at feltet Modkontotype skal sættes til Bank.

 

Kreditor

Nummer: Skriv numrene på de kreditorer, der skal med i kørslen. For at se de leverandører, der findes, skal du først klikke i højre del af feltet (under Filter) og så klikke på den AssistButton, der vises.

 

Du kan bruge AssistButton nederst til venstre i vinduet til at få vist en oversigt med resultatet af de filtre, du har defineret for tabellen.

 

Indstillinger

Sidste betalingsdato: Indtast den sidste betalingsdato, som kan vises på kreditorposterne, og som skal med i kørslen. Kun kreditorposter, der forfalder før eller på denne dato, medtages. Hvis betalingsdatoen ligger før systemets dato, vises en advarsel.

 

Find kontantrabatter: Sæt hak i dette felt, hvis kørslen skal medtage kreditorposter, hvorpå der kan opnås kontantrabat med hensyntagen til Intern rentesats på bankkontoen.

 

Bogføringsdato: Normalt vil bogføringsdatoen blive sat til forfaldsdatoen på bilaget, hvis forfaldsdatoen ligger længere fremme end dags dato, ellers sættes bogføringsdato til dags dato. Dermed skal der kun tastes noget i dette felt, hvis man ønsker at overstyre med en fast bogføringsdato. Bogføringsdatoen kan ikke ligge før dags dato.

 

Start bilagsnr: Kørslen udfylder automatisk dette felt med det næste ledige nummer i nummerserien for det kladdenavn, der hører til udbetalingskladden. Når man bruger denne kørsel, er start-bilagsnummeret det nummer, der står på den først udbetalingskladdelinie. De efterfølgende kladdelinier vil nummereres fortløbende. Man kan også udfylde feltet manuelt.

 

Sammenfat pr. kreditor: Feltet udfyldes automatisk af betalingsforslag-opsætning. Hvis feltet anvendes vil kørslen oprette én linie pr. kreditor for hver valuta, som kreditor fører poster i. Hvis en kreditor f.eks. bruger 2 valutaer, opretter kørslen 2 linier i udbetalingskladden for denne kreditor. Programmet vil så bruge feltet Brug udlignings-ID til at føje linierne til kreditorposterne, når kladdelinierne er bogført. Hvis du ikke sætter et hak, laver kørslen en linie pr. faktura.

Klik på OK for at starte kørslen. Hvis du klikker på Annuller, lukker vinduet, og kørslen udføres ikke.