Kørslen Lav opkrævningsaftaler

Rapporten benyttes til automatisk at oprette debitor aftaler.

 

Fanen Debitor:

Udfyld felterne for at filtrere til de ønskede debitorer.

 

Fanen Indstillinger:

Udfyld felterne med de ønskede værdier for de aftaler der ønskes oprettet.

Betalingsform:

Her angiver du hvilken betalingsformskode der skal benyttes på de aftaler, du skal have oprettet. Betalingsformskoden bestemmer hvilken  opkrævningssystem aftalen skal benytte. Når en betalingsformskode med et tilknyttet opkrævningssystem vælges på en kunde, vil aftale oplysninger blive brugt ved efterfølgende oprettelse af salgsdokumenter.

Opkrævningsmetode:

Her angiver du hvilken opkrævningsmetode der skal bruges på aftalerne.

Debitorgruppe:

Debitorgruppe gør det muligt at dele sine opkrævninger op i grupper. Dette kan være aktuelt hvis man har forskellige ydelser som opkræves via opkrævningssystemer. Disse grupper sættes op i vinduet Opkrævning Kundegruppekort.

Hvis en aftale kræver debitorgruppe for at blive valid, skal der påføres et debitorgruppenr. Herefter vil alle bilag der laves til debitoren få udfyldt feltet automatisk. Bemærk at hvis der benyttes andre valutakoder end blank eller "DKK", bliver debitorgruppenr. blankt, da der ikke tillades valutakoder på opkrævninger.

En Betalingsservice debitorgruppe består af 5 tal med foranstillede 0'er.

Ikræfttrædelsesdato:

Dato for ikrafttrædelse af betalingsaftale. Med denne dato kan du bestemme, hvornår første betaling tidligst kan finde sted.

Ophørsdato:

Her angives den seneste dato, hvorpå der kan opkræves betalinger på den pågældende aftale.

Skip debitorer med aftale:

Ignorer debitorer med eksisterende aftale i kørslen.

Opdatér standard aftale:

Feltet viser, hvad du har valgt i opsætningen. Se hjælpen til Opdatér standard aftale i opsætningen.

Standard aftale:

Sæt kryds i dette felt, hvis den aktuelle aftale, er den der som standard skal bruges for denne debitor.

Det vil sige, at når der oprettes salgsbilag til denne debitor, er det denne aftale der bliver tilknyttet bilaget.

Det er ikke muligt at sætte dette kryds, hvis der i opsætningen er valgt 'Opdatér standard aftale'.